søndag den 6. maj 2012

Mit forhold til kærlighed


Kærlighed som i kærlighed til andre mennesker er en ting der på en måde altid har fyldt en del i mit liv. Det er ment på den måde at altid har villet andre folk det bedste. Det er endda på trods af jeg ikke altid har været lige god til at vise det. Jeg føler at uden kærlighed i samfundet, vil vi allesammen gå rundt og være meget bitre og måske se andre på negative måder. Dette vil selvfølgelig være meget dårligt, fordi vi som mennesker er flokdyr. Det betyder, at mennesket kan ikke klare sig uden at have noget socialt og kærlighed med andre.

Apropos kærlighed, så det så har jeg egentlig aldrig roddet mig ud i et forhold, fordi jeg altid har haft svært ved at være social og åbne mig op over for andre. Det har dog aldrig rigtigt forhindret mig i at være en glad og positiv person. Selvom jeg indimellem godt kan føle mig ensom, så har jeg aldrig rigtigt ladet det gå mig på. Dog har jeg altid fået den kærlighed jeg skal bruge og altid har kunnet give den videre til andre. Det er bare sjældent jeg er i stand til at vise det.

Jeg har altid været glad på andres vegne når de har fundet sig en kæreste, og når jeg ser de er glade for hinanden. Oftest sætter jeg andres lykke foran min, fordi jeg føler jeg har et overskud til at ville andre folk det bedste. Selvfølgelig siger jeg ikke at jeg ikke selv kan blive lidt jaloux indimellem. Jalousi hører selvfølgelig ingen steder til, men ind imellem kan det jo ikke undgås.

Det var alt hvad jeg havde, jeg håber I får en fortsat god søndag. Kærlige hilsner, Rasmus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar