Hej. Det er lidt tid siden jeg sidst har blogget. Det er dels fordi jeg har været for doven og dels fordi jeg har haft andre ting at se til. Jeg har sådan set altid været doven, hvilket har betydet jeg har udskudt ting til senere. Faktisk har jeg ikke altid været så doven som jeg er nu, dovenskaben har bare kommet mere og mere frem i løbet af årene, hvilket er lidt uheldigt.
Nogle gange tænker jeg på hvordan verden vil se ud hvis alle lod sig styre af overspringshandlinger og aldrig rigtigt orkede noget. Jeg kommer ofte frem til resultatet at det sikkert ikke ville være så godt. Det ville betyde at ingen beslutninger ville blive taget før det var forsent.
Som sagt så er jeg meget doven, hvilket jeg ikke er helt stolt af. Jeg orker bare sjældent at gøre noget ved, plus jeg ved heller ikke hvad jeg skal gøre ved det. Det har blandt andet gjort at jeg ikke har gået til sport, eller generelt ikke har dyrket særlig meget motion de sidste par år. Det er meget træls, fordi jeg vil gerne holde mig selv i god form og styrketræne noget mere.
Dovenskab har også betydet jeg aldrig har haft et arbejde, hvilket jeg er nogenlunde tilfreds med alligevel, eftersom jeg aldrig har haft behovet for en ekstra indtægt. Lige pt. er min eneste indtægt min SU, hvilket jeg synes er meget passende, når man ikke engang orker at bruge ret mange af pengene.
Det var det jeg lige orkede at skrive, jeg håber I fortsat vil læse min blog. Mvh. Rasmus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar