Stilhed.

Hej. Jeg har ikke blogget særlig meget på det seneste, og det beklager jeg. Jeg beklager også at der kommer til at gå lidt tid igen inden næste blogindlæg. Dette skyldes jeg ikke har flere emner at skrive om. Men jeg er tilbage snarest muligt. Hyg jer til vi ses igen. Mvh Rasmus.

Livet og døden. Plus lidt filosofi.

Det store spørgsmål.

Jeg vil starte med at oploade dette fantastiske billede, foroven. Vi kender det alle sammen: Yin og Yang, det gode og det onde. Grunden til jeg vil tage dette op er fordi jeg ind imellem har stillet migselv disse spørgsmål: Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Og hvor skal vi hen? Det er meget svært at svare på, eftersom der er ingen der ved det, der bliver endda diskuteret hvad meningen med livet er. Man kan dertil også spørge sig selv om der overhovedet findes et efterliv, eller om det bare er en omgang fis opfundet af nogle religiøse sekte til at få flere folk rekrutteret til deres sekt. Jeg skal ikke gøre mig selv til ekspert på dette, men jeg vil gerne dele mine tanker og overvejelser om dette emne. Dette er også et forsøg på at afprøve forskellige måder at blogge på.

Livet.

Livet er i virkelig både kompliceret og simpelt på en og samme tid. Dette skyldes dels de førnævnte problemstillinger, og dels fordi vi begynder at finde ud af flere og flere definitioner på hvad livet er og hvad det går ud på. For at komme med et par eksempler på hvad folk mener er meningen med livet så kunne det være: At formere os, at få et så godt efterliv so muligt, 42, og mange andre. Ser man sig omkring, kan man sige at foråret er livets årstid, fordi alt vågner op, vokser og bliver til noget godt, mens efteråret er dødens årstid. Jeg har altid været fascineret af det her med at man lever for at kunne få et godt efterliv, fordi hvordan kan man være helt sikker på at der findes et efterliv?

Døden, genfødsel og efterlivet.

Døden har altid været en ting der for mange er svær at snakke om, fordi det stadig er et meget ukendt område. Jeg har selv altid haft meget svært ved at forstille mig hvad der sker med os når vi engang dør. Som nævnt før kan man sige at efteråret er dødens årstid, fordi det er der alle træer, blomster og buske begynder at falde hen. Ifølge kristendommen vil ens sjæl komme i himlen hvis man har været en god kristen, og i helvede hvis man har været en dårlig kristen. Mens man i buddhismen, hvis man har god karma kan komme i Nirvana og undgå at blive genfødt, mens man med dårligt karma kan blive genfødt som et laverestående væsen. Dette er en meget god, men også samtidig forvirrende skildring. Så er der Islam hvor man kommer op til paradiset med både krop og sjælen.

Sjælen.

Har vi overhovedet en sjæl? Jeg ved det ikke, men sandsynligheden er der. Hvis sjælen virkelig findes, hvordan ved vi så hvor den er og hvordan beviser vi det? Og hvad det egentlig for en størrelse? Jeg tror på at hvis sjælen virkelig fandtes, ville det være det der indeholder vores personlighed og alt hvad der gør os til den person vi er, og at den er placeret i hjertet.

Til sidst vil jeg sige det har været fantastisk at skrive om, og at I forhåbentligt stadig vil følge med, selvom jeg ind imellem afprøver forskellige stile. Fortsat god søndag. Mvh. Rasmus.

Sociale medier - Socialt samvær eller socialt overvågning?

I dag er der mange mennesker der bruger sociale medier som facebook og Twitter, som jeg også selv bruger meget af til dagligt. Det er nu ind imellem dejligt at dele hvad der sker i ens eget liv og følge med i hvad der sker i andres liv. Men ind imellem kan det også være for meget. Plus, der er også en hvis sandsynlighed at alt hvad man skriver kan bruges imod en. Jeg ved godt jeg har skrevet en del personlige ting her på bloggen, men nu er jeg enig med mig selv om hvor meget jeg burde skrive om offentligt.

Grunden til at titlen er formuleret på den måde, er fordi sociale medier både kan bruges til at have det hyggeligt sammen med andre, men også til at for eksempel chefen kan holde øje med en. Der har blandt andet været et par historier om at folk har mistet deres job på grund af noget de har skrevet på facebook. Det er selvfølgelig meget uheldigt, da man ikke altid regner med at det kan gå så meget galt.

Personligt bruger jeg ikke facebook til at skrive om min hverdag. Det gør jeg dog til gengæld meget på Twitter, fordi mange af dem man kender på facebook kender man jo personligt, mens dem man møder på Twitter kender man i de fleste tilfælde ikke engang. Det her med at møde folk man ikke regner med man nogensinde ville have kontakt med, er bare endnu en fed ting ved sociale medier. Jeg siger dog ikke at nogle af de folk ikke kunne være 65 årige pædofile mænd.

Jeg synes dog ikke, man kan tillade sig at man skal sætte for meget overvågning ind, dog stadig lidt, fordi jeg mener det hurtigt kunne gå hen og blive frihedsberøvende. Det vil ikke være det fedeste hvis man ved der er nogen der holder øje med en. Selvom dette til tider kan være nødvendigt med en smule overvågning, med alle de pædofilsager.

Da jeg hverken gider eller kan skrive mere nu, må I nøjes med dette. Så jeg håber I har en fortsat god lørdag aften og I stadig gider følge med i min blog. Kh Rasmus.

Helt tæt på

Dette indlæg vil muligvis være en del mere personligt, end de andre indlæg førhen og dem der sikkert kommer senere. Men nu føler jeg det er på tide at give en forklaring på hvorfor jeg ind imellem kan opføre mig lidt underligt. Dette kommer højst sandsynligt også til at være et af de længste blogindlæg jeg nogensinde kommer til at skrive.

Jeg har altid været en person der har været lukket inde i mig selv, og altid ladet folk tro jeg havde det fint. Nogle har måske haft det indtryk, at jeg var ligeglad, egoistisk og endda en der generelt ikke gad andre folk. Dette er dog ikke tilfældet, fordi eftersom jeg altid har haft svært ved at give udtryk for hvordan jeg har det, så har jeg altid været en der gerne vil andre det bedste. Jeg ved godt jeg ikke altid er så god ved folk, men dette skyldes at jeg altid har ladet mine følelser hobe sig op indeni. Det har resulteret i at de negative følelser ind imellem har brug for at komme ud.

Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt dette i et tidligere indlæg, men jeg har aldrig set min indelukkethed som et problem, før her på det seneste, jeg har heller aldrig rigtigt følt mig anderledes før for et stykke tid siden. Dette er fordi jeg altid har været vant til at der ikke er noget problem i det. Plus jeg har altid på en måde levet i min egen lille verden, hvilket også kan forklare hvorfor jeg, for nogle folk, til tider godt kan virke som en man burde holde sig fra.

Det kan godt være jeg ser anderledes på tingene, eller interesserer mig for andre ting end de fleste folk. Eller at jeg for den sags skyld har en anden måde at være på, så behøver det ikke at betyde jeg i virkeligheden er en skidt fyr. Jeg kan godt være negativ, selvhadende, eller hvordan jeg ind imellem er overfor andre, men det er fordi jeg har altid haft svært ved at udtrykke mine følelser overfor andre. Det skyldes også nogle gange at jeg kan komme til at såre folk i nærheden af mig, eller de tager en anden afstand til mig.

Jeg ved dog ikke hvorfor jeg altid har lukket mig inde i mig selv, men det har også resulteret i at jeg måske ikke er så god til at være social, eller komme i kontakt med andre på den rigtige måde, hvilket også kan resultere i at folk tager lidt mere afstand til mig.

Denne indelukkethed, og afstandtagen til andre folk har også gjort, at hver gang jeg har skullet møde andre og snakket med fremmede folk, at jeg begynder at blive nervøs og derfor får svært ved at sige det jeg skulle. Generelt er det også sådan når jeg skal snakke til en større forsamling. Dette gør dog at jeg samtidig bliver mere usikker, og får lyst til bare at lade være med at sige noget, og få det hele overstået.

Jeg ved godt det ikke lyder til at være et reelt problem, det er det heller ikke nødvendigvis. Men det har ofte gjort det sværere for mig at have noget med andre folk. Selvom jeg aldrig rigtigt har haft det skidt med det, så ind imellem kan det godt gøre ondt indeni, og for det meste holder jeg det for mig selv, fordi jeg hverken har haft nogen ide om hvordan jeg skulle få det sagt, eller hvordan folk ville reagere på det.

Hvis der er andet, må folk gerne spørge.  Jeg har ikke ret meget andet at fortælle lige nu. Knus Rasmus.

Helligdage og højtider

I dag er det jo Kristi himmelfartsdag, hvilket har betydet en fridag for de fleste i det danske land. Det er i dag det siges Jesus drog til himmels. Jeg synes, det er dejligt man gør en dag som denne til en fridag, fordi det gør at man har mere tid til familie, venner, kærester hvad ved jeg man har af den slags.

Jeg har selv aldrig rigtigt brugt meget tid på at tænke over eller fejre helligdage samt forskellige højtider, men jeg har dog altid været glad for at de er der, og jeg synes hverken de burde afskaffes eller tages forgivet. Dog er der enkelte jeg synes der er helt igennem latterlige man holder.

Forleden var det mors dag og snart er det fars dag. Det vil sige man bruger en speciel dag til at hylde ens forældre der gav en liv. Personligt synes jeg ikke man skal have en speciel dag til, at hylde dem man holder af. Jeg synes derimod, at man skal bruge hver dag til at fortælle og vise folk hvad og hvor meget de betyder for en.

Derudover er det også godt nok for butikkerne, især blomsterforretninger, at der findes dage som disse. Det er fordi det gør ofte at de tjener lidt ekstra ved at man lige vil forkæle sin mor, sin far eller sin elsker lidt ekstra en speciel afsat dag. Det er nu også meget godt for velfærden, da det også gør, at der kommer flere penge ind i statskassen. Nogle gange synes jeg dog at det handler lidt for meget om at købe til hinanden, end at være sammen med hinanden.

En højtid der altid er hyggelig, men samtidig også en del anstrengende er julen der holdes af flere tusinde familier verden over. Det sørgelige faktum ved en højtid som denne er desværre, at der også er mange børn der ikke har en familie de kan dele glæden med. Det kan enten skyldes problemer i familien så de er blevet adskillet fra familien, eller at de har mistet deres familie på grund af sygdomme som AIDS. Dem synes jeg, man burde give glæden ved at dele julen med nogen.

Nu hvor staten vil afskaffe et par helligdage som fridage for at få folk mere på arbejde, vil der også automatisk ryge noget af hyggen der er forbundet dertil. Selvom det er forståeligt, staten vil have penge i statskassen på den måde, så er det også træls. 

Nu er der heller ikke meget at skrive, og nu skal jeg også lade være med at gøre dette indlæg alt for langt. Så derfor vil jeg takke af og sige at alle jer der gider læse mine indlæg I er fantastiske. Kram Rasmus.

At være doven.

Hej. Det er lidt tid siden jeg sidst har blogget. Det er dels fordi jeg har været for doven og dels fordi jeg har haft andre ting at se til. Jeg har sådan set altid været doven, hvilket har betydet jeg har udskudt ting til senere. Faktisk har jeg ikke altid været så doven som jeg er nu, dovenskaben har bare kommet mere og mere frem i løbet af årene, hvilket er lidt uheldigt.

Nogle gange tænker jeg på hvordan verden vil se ud hvis alle lod sig styre af overspringshandlinger og aldrig rigtigt orkede noget. Jeg kommer ofte frem til resultatet at det sikkert ikke ville være så godt. Det ville betyde at ingen beslutninger ville blive taget før det var forsent.

Som sagt så er jeg meget doven, hvilket jeg ikke er helt stolt af. Jeg orker bare sjældent at gøre noget ved, plus jeg ved heller ikke hvad jeg skal gøre ved det. Det har blandt andet gjort at jeg ikke har gået til sport, eller generelt ikke har dyrket særlig meget motion de sidste par år. Det er meget træls, fordi jeg vil gerne holde mig selv i god form og styrketræne noget mere.

Dovenskab har også betydet jeg aldrig har haft et arbejde, hvilket jeg er nogenlunde tilfreds med alligevel, eftersom jeg aldrig har haft behovet for en ekstra indtægt. Lige pt. er min eneste indtægt min SU, hvilket jeg synes er meget passende, når man ikke engang orker at bruge ret mange af pengene.

Det var det jeg lige orkede at skrive, jeg håber I fortsat vil læse min blog. Mvh. Rasmus.

Mit forhold til kærlighed

Kærlighed som i kærlighed til andre mennesker er en ting der på en måde altid har fyldt en del i mit liv. Det er ment på den måde at altid har villet andre folk det bedste. Det er endda på trods af jeg ikke altid har været lige god til at vise det. Jeg føler at uden kærlighed i samfundet, vil vi allesammen gå rundt og være meget bitre og måske se andre på negative måder. Dette vil selvfølgelig være meget dårligt, fordi vi som mennesker er flokdyr. Det betyder, at mennesket kan ikke klare sig uden at have noget socialt og kærlighed med andre.

Apropos kærlighed, så det så har jeg egentlig aldrig roddet mig ud i et forhold, fordi jeg altid har haft svært ved at være social og åbne mig op over for andre. Det har dog aldrig rigtigt forhindret mig i at være en glad og positiv person. Selvom jeg indimellem godt kan føle mig ensom, så har jeg aldrig rigtigt ladet det gå mig på. Dog har jeg altid fået den kærlighed jeg skal bruge og altid har kunnet give den videre til andre. Det er bare sjældent jeg er i stand til at vise det.

Jeg har altid været glad på andres vegne når de har fundet sig en kæreste, og når jeg ser de er glade for hinanden. Oftest sætter jeg andres lykke foran min, fordi jeg føler jeg har et overskud til at ville andre folk det bedste. Selvfølgelig siger jeg ikke at jeg ikke selv kan blive lidt jaloux indimellem. Jalousi hører selvfølgelig ingen steder til, men ind imellem kan det jo ikke undgås.

Det var alt hvad jeg havde, jeg håber I får en fortsat god søndag. Kærlige hilsner, Rasmus.

Børnemishandling og pædofili.

Denne gang er det, som I kan se på overskriften, kommet til at snakke om børnemisbrug og pædofili. Jeg vil lægge ud med at sige jeg aldrig selv er blevet misbrugt, eller kender nogen der er blevet misbrugt som barn. Jeg synes, det er meget barnligt at man skal mishandle børn for at tilfredsstille sig selv. Der er selvfølgelig også mange der er psykisk ustabile på grund af problemer i hjemmet eller i barndommen. Det ændrer dog ikke på det er noget der ikke hører hjemme i samfundet.

Jeg vil dog ikke påstå at folk der er børnemishandlere og/eller pædofile burde haven kappes testiklerne af, eller henrettes, eller noget andet i den retning. Jeg vil derimod påstå man på en eller anden måde er nødt til at hjælpe folk der mishandler børn, samt de børn det går ud over. En mulig løsning er at yde psykologhjælp, eller måske sørge for de bliver overvåget.

Som kommentar til det med at få kasteret pædofile har radioprogrammet Anne og de herreløse hunde på ANR haft gang i en diskussion om hvorvidt de pædofile samt voldtægtsforbrydere skulle kasteres medicinsk, med en pille der tager deres sexdrifter fra dem. Det er både og hvorvidt jeg synes det er en god ide, fordi selvom man måske voldtager en person i sit liv, så er det ikke ensbetydende med at man ikke kan få lov til at have drifter igen.

Det var alt for denne gang, så til vi ses igen må I have en fortsat god aften. Mvh. Rasmus.

Superhelte og superskurke.

Jeg har altid været fascineret tegnefilm med superhelte og superskurke. En af de superhelte jeg altid har været fascineret af er Batman. Denne fascination skyldes, at jeg føler jeg kan se mig selv i ham. Måske skyldes det ofte jeg ligesom ham er lidt af en enspænder. En anden superhelt jeg altid har været fascineret af er Supermand, fordi selvom alle kender hans svaghed og bruger dem imod ham, så har han altid styrke til at overvinde dem.

Der kan i mine øjne ikke være superhelte uden superskurke, og omvendt. Af superskurke er jeg helt glad for Darth Vader fra Star Wars og Jokerene fra Batman, fordi de er onde på den lidt sjove måde. Disse har dog aldrig rigtigt haft idolstatus for mig, da jeg dog ikke er så meget for idoldyrkning.

Imo behøver en superhelt eller superskurk ikke være den klassiske stereotyp man ser på film. Jeg ser også helte og skurke som helt almindelige folk iblandt os. En helt kan for eksempel være brandmænd, politifolk, ambulancefolk eller forskeren der lige har fundet en kur mod kræft. Hvorimod under skurke kan det for eksempel være folk der kun vil andre folk ondt, eller generelt bare er så grådige og griske, at de nærmest skider på hvad der er rigtigt og forkert.

Hvis jeg skulle være en superhelt, så ville jeg hedde Platmand, som er min egen parodi på Batman. Dette skyldes min til tider meget platte humor. Det vil sige min superevne ville være at jeg ville kunne få forbrydere og skurke til at dø af grin af min platte humor.

Det var hvad jeg havde at fortælle, så indtil vi ses igen choose your side. Mvh. Rasmus.

Hvad er godt ved at blogge?

Jeg vil her give mit svar på hvad jeg synes der er det gode ved at blogge.

Det jeg synes er godt er, at man altid har mulighed for at sige sin mening, og være sig selv uden at skulle tage hensyn til om andre er enige eller uenige. Jeg har aldrig rigtigt blogget før, dels fordi det egentlig aldrig sagde mig noget, og dels fordi jeg aldrig rigtigt har vidst hvordan man gjorde. Efter jeg for alvor er begyndt på denne blog, har jeg virkelig følt en form for lettelse, fordi jeg har mulighed for at fortælle om hvad jeg tænker og føler om ting, på en blog kan man også nemt lade som om man er alene.

Egentlig startede jeg bare denne blog tidligt i foråret fordi jeg ville prøve at have en måde at give udtryk for hvem jeg er. Jeg glemte bare alt om den indtil i forgårs hvor jeg mente at nu var det på tide jeg begyndte at blogge. Jeg er derfor blevet rigtig glad for min blog. Denne blog er også til fordi jeg ellers normalt har svært ved at give udtryk for mine følelser og holdninger, så derfor er dette, som tidligere nævnt, et meget meget godt springbræt til at komme ud med ting og komme videre.

Jeg håber der i fremtiden kommer flere til der gider læse min blog, og som måske vil blive påvirket af det jeg skriver. Nu er der så heller ikke mere at sige, end fortsat god første maj, og pas godt på jer selv til næste gang. Mvh. Rasmus.