tirsdag den 24. juli 2012

Det danske sommervejr.


Så kom sommervejret endelig til det danske land, og det er tid til at tage på stranden. Billedet ovenover er taget tidligere på aftenen efter jeg selv havde været på stranden. Kvaliteten er det bedste jeg kunne tage, men mon ikke det er til at se at alligevel at jeg har fået sol?

Grunden til jeg skriver "endelig" er, at dette års sommervejr ikke har været meget at råbe hurra for, når det kommer til temperaturen, samt mængden af nedbør. Jeg ved godt det danske vejr ikke er meget i forhold til så mange andre lande, men i dag har der været ekstra godt vejr, som virkelig er blevet nydt.

For ikke så længe siden var jeg en tur i Prag i en uge med familien, og der var vejret skam ganske fint når der ikke regnede.Derudover var jeg tidligere på året i Istanbul i Tyrkiet med klassen, og der var vejret faktisk lige tilpas, hverken for varmt eller for koldt, når man tænker på der stadig var sidst vinter og tidlig forår.

Jeg synes, at det danske sommervejr, og generelt de andre sæsoner, har svinget meget de seneste år. Vi har blandt andet haft en vinter der har varet til en gang i maj, til somre som den vi har i dag, osv. Alt i alt er vejret meget varierende, men dog også en smule fucked.

Nu vil jeg slutte af, nyde resten af dagen/aftenen og ønske jer alle en fortsat god sommer. Hilsen Rasmus.

mandag den 23. juli 2012

Musik og dens virkning på folk.


Hej. Nu hvor jeg ikke har blogget i noget tid er det endelig på tide at komme op med noget igen, og denne gang er det om musik. Selv hører jeg meget musik, næsten hele tiden, og jeg elsker det. Egentlig er musik en meget dejlig ting, fordi det er lidt en anden verden man kan flygte til samt nogle gange er det bedre til at beskrive ens følelser en man selv er.

Jeg synes ikke man burde hade på en bestemt musiker eller genre fordi man ikke selv kan lide musikken, der sætter jeg lidt grænsen. Det er ligesom man går rundt og kalder hinanden dumme ting bare fordi man ikke er enig i alting. Det er også det med at folk laver det de gerne vil lave, og kan man ikke lide musikken er det bare ærgeligt. Vi har jo hver vores holdninger og musiksmag. Derfor synes jeg heller ikke nogle folk burde hades for deres musiksmag.

Selv har jeg intet imod at lytte til forskelligt musik, selvom jeg mest af alt lytter til rock og metal. Jeg synes derimod også det er rart at lære noget nyt musik at kende, fordi man finder ud af hvad man er til og ikke er til.

Dertil vil jeg takke af og ønske jer alle en fortsat god sommerferie. Mvh Rasmus.