mandag den 30. april 2012
At være træt af at være træt.
Vi kender det alle: Man er lige stået op og man føler sig ikke specielt oplagt, eller man lige er kommet hjem fra skole eller arbejde og bare har den sygeste lyst til at lægge sig ned på sengen, lukke øjnene og bare glemme alt omkring sig. Selv føler jeg mig sjældent specielt veloplagt hverken om morgenen eller efter skole. Det kan måske skyldes jeg nogle gange ikke får den søvn jeg har brug for, eller min døgnrytme ikke altid er som den skal være.
Hvor om alting er, så er det ikke altid lige fedt at være træt, selvom man godt kan være positivt træt. Jeg ved dog ikke helt, om det kan skyldes jeg stadig er i puberteten, eller om jeg bare har ødelagt min døgnrytme lidt. Det værste ved dette er selvfølgelig at nogle gange kan det være svært at holde sig vågen, for eksempel i timerne eller i bussen på vej hjem.
Jeg ved ikke hvad der er værst, at være træt hele tiden eller at være frisk på et tidspunkt, træt derefter, frisk igen osv. Men som nævnt før kan man også være træt på en positiv måde, som for eksempel efter at have dyrket motion. Dette skyldes hormonet Endorfiner der udløses efter at have dyrket meget motion.
Apropos motion, så er jeg ikke selv den helt store tilhænger af at lave for meget fysisk arbejde, hvilket skyldes for meget dovenskab. Dovenskab har længe været et problem for mig, fordi jeg efterhånden er gået hen og blevet for vant til ikke rigtigt at lave særlig meget, hvilket også er skidt. Min dovenskab er muligvis også en grund til jeg ofte er så uoplagt. Dog har jeg ofte også meget energi i kroppen og har nogle gange svært ved at sidde stille. Det er ikke fordi jeg kan have ADHD eller andre sygdomme, men fordi jeg normalt ikke forbrænder særlig meget energi.
Nok om det, nu orker jeg ikke skrive mere om det, I må fortsat have en god mandag, så skrives vi ved. Mvh. Rasmus.
søndag den 29. april 2012
Mit syn på dårligt syn :)
Jeg handler selv hos Louis Nielsen i Rød Gade i Bilka i Skalborg. Personligt synes jeg ikke der er så meget t komme efter hos dem. Jeg synes, altid der er god service og en masse dygtige og kompetente arbejdere. Selvom jeg kun er der en gang om året, så er jeg meget glad for at komme der alligevel. Selvom der er mange optikere der snyder deres kunder, så er der ikke noget at komme efter hos Louis Nielsen.
Der er også i stigende grad flere folk der efterhånden er afhængige af briller og linser, hvilket er en god forretning for adskillige optikere og laserbehandlingscentre, både herhjemme i Danmark og i resten af verden. Problemet med denne forretning er, at det også uheldigvis ofte er lettjente penge for folk der er god til at snyde andre folk der hopper på det meste.
Mange af de problemer der kommer med den type operationer kan også skyldes, at folk ikke bliver ordentligt informeret om hvad det indebærer. Det er meget skidt da det ikke kun koster mange penge, men også kan koste liv, eller i hvert fald gøre stor skade på dem det går ud over.
Mange tak fordi I læser med, og måske ses vi igen. Hilsen Rasmus. :)
Mine tanker om sociale problemer, og det at gå til psykolog.
Dette indlæg kommer til at omhandle folk med sociale problemer. I dag er der efterhånden mange unge der løber ind i problemer, blandt andet fordi de måske ikke er i stand til, at kunne begå sig sammen med andre. Blandt andet har jeg personligt selv svært ved at have noget socialt sammen med andre mennesker i det virkelige liv. Dette har dog aldrig rigtigt gået mig på, eftersom det bare er noget jeg er vant til. Alligevel tænker jeg meget over hvordan det vil påvirke mig som voksen.
En løsning på dette er i de fleste tilfælde at gå til en psykolog. Jeg har selv kun været der en gang indtil videre, men det er som om at det letter på trykket at få snakket om de ting der går en på og hvad der sker i ens liv. Jeg føler virkelig at den her afstand jeg i så mange år har taget til at snakke om mine følelser er ved at blive opløst, hvilket selvfølgelig er meget dejligt.
Mange folk med sociale problemer har ofte haft problemer i barndommen der kan have gjort dem mere eller mindre tilbageholdende, og i nogle tilfælde helt skøre i hovedet. Oftest skyldes det problemer som mobning, eller problemer i hjemmet. Men i enkelte tilfælde kan barnet have en psykisk lidelse. Det er meget ærgerligt der ikke er mere fokus på de folk med sociale problemer, fordi de har lige så meget ret til at have det godt som alle os andre har. Selvom jeg godt ved midlerne ikke altid er der til det, så synes jeg stadig det er et emne der kræver meget mere fokus end de pt. har, og at der er for mange der går rundt og er socialt svage.
Jeg håber I stadig nyder godt af at læse hvad jeg skriver og fortsat vil blive ved med at læse det. Jeg lover der vil komme meget mere end dette. Kram. Rasmus.

Mine tanker om reality tv
Hej. Dette blogindlæg kommer til at handle om mine tanker og holdninger om reality tv. Først og fremmest har jeg aldrig rigtigt forstået hvorfor folk overhovedet gider stille sig op, velvidende om de vil blive gjort til grin, samtidig forstår jeg heller ikke folk der overhovedet gider se det. Det er ikke på nogen måder en hån mod deltagere og seere, men mere en undren om hvordan det hele er skruet sammen.
Misforstå mig ikke, jeg kan godt selv finde på at grine når andre gør noget dumt og akavet, men at man vælger at lade en hel nation se det har altid undret mig. Jeg synes ikke, der er så meget ved reality tv der er så spændende at se eller tale om. Selvom jeg ikke synes der er så meget spænding eller morskab i den slags tv, så synes jeg stadig ligesom så mange andre, at det ind imellem er sjovt at se andre folk komme galt afsted.
Derudover er der så mange andre ting der også er spændende at se. Jeg kan for eksempel anbefale, at se shows som Live fra Bremen, eller søge på youtube efter shows som Comedy Barn der virkelig er værd at se.
Jeg synes, at liveshows some disse er meget sjove, fordi går det galt, så går det jo galt. Og kan vi jo ikke allesammen lide når noget går galt for andre?
Alt i alt synes jeg, reality tv er noget bras, der dog alligevel godt kan være sjovt ind imellem. Problemet, synes jeg, er at man ikke rigtigt bliver klogere af at se det, men snarere dummere. Det er virkelig skidt, eftersom udviklingen i samfundet gør der ikke er så meget plads til og brug for folk der ikke er så kloge.
Det var alt for denne gang. Jeg håber I har nydt at læse dette og vil læse hvad der nu engang kommer af tanker i hovedet på mig. Mvh. Rasmus.

Abonner på:
Opslag (Atom)