Det store spørgsmål.
Jeg vil starte med at oploade dette fantastiske billede, foroven. Vi kender det alle sammen: Yin og Yang, det gode og det onde. Grunden til jeg vil tage dette op er fordi jeg ind imellem har stillet migselv disse spørgsmål: Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Og hvor skal vi hen? Det er meget svært at svare på, eftersom der er ingen der ved det, der bliver endda diskuteret hvad meningen med livet er. Man kan dertil også spørge sig selv om der overhovedet findes et efterliv, eller om det bare er en omgang fis opfundet af nogle religiøse sekte til at få flere folk rekrutteret til deres sekt. Jeg skal ikke gøre mig selv til ekspert på dette, men jeg vil gerne dele mine tanker og overvejelser om dette emne. Dette er også et forsøg på at afprøve forskellige måder at blogge på.Livet.
Livet er i virkelig både kompliceret og simpelt på en og samme tid. Dette skyldes dels de førnævnte problemstillinger, og dels fordi vi begynder at finde ud af flere og flere definitioner på hvad livet er og hvad det går ud på. For at komme med et par eksempler på hvad folk mener er meningen med livet så kunne det være: At formere os, at få et så godt efterliv so muligt, 42, og mange andre. Ser man sig omkring, kan man sige at foråret er livets årstid, fordi alt vågner op, vokser og bliver til noget godt, mens efteråret er dødens årstid. Jeg har altid været fascineret af det her med at man lever for at kunne få et godt efterliv, fordi hvordan kan man være helt sikker på at der findes et efterliv?
Døden, genfødsel og efterlivet.
Døden har altid været en ting der for mange er svær at snakke om, fordi det stadig er et meget ukendt område. Jeg har selv altid haft meget svært ved at forstille mig hvad der sker med os når vi engang dør. Som nævnt før kan man sige at efteråret er dødens årstid, fordi det er der alle træer, blomster og buske begynder at falde hen. Ifølge kristendommen vil ens sjæl komme i himlen hvis man har været en god kristen, og i helvede hvis man har været en dårlig kristen. Mens man i buddhismen, hvis man har god karma kan komme i Nirvana og undgå at blive genfødt, mens man med dårligt karma kan blive genfødt som et laverestående væsen. Dette er en meget god, men også samtidig forvirrende skildring. Så er der Islam hvor man kommer op til paradiset med både krop og sjælen.
Sjælen.
Har vi overhovedet en sjæl? Jeg ved det ikke, men sandsynligheden er der. Hvis sjælen virkelig findes, hvordan ved vi så hvor den er og hvordan beviser vi det? Og hvad det egentlig for en størrelse? Jeg tror på at hvis sjælen virkelig fandtes, ville det være det der indeholder vores personlighed og alt hvad der gør os til den person vi er, og at den er placeret i hjertet.
Til sidst vil jeg sige det har været fantastisk at skrive om, og at I forhåbentligt stadig vil følge med, selvom jeg ind imellem afprøver forskellige stile. Fortsat god søndag. Mvh. Rasmus.
Til sidst vil jeg sige det har været fantastisk at skrive om, og at I forhåbentligt stadig vil følge med, selvom jeg ind imellem afprøver forskellige stile. Fortsat god søndag. Mvh. Rasmus.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar