Individualisme - Om at være sig selv.

Nu er det noget tid siden jeg sidst har blogget, så her kommer et emne der efterhånden har præget min tankegang længe: Det at være sig selv uden at tænke på hvad andre synes om en. Jeg vil lægge ud med at sige at jeg altid har været imod at være som alle andre og bare være den jeg er. Det har måske været med til jeg aldrig har hørt til nogen steder socialt. Det har dog aldrig gået mig på, fordi jeg mener at hvis man vil have der skal være plads til alle, så skal der også bogstaveligt være plads til at alle kan være den de nu engang er. Jeg synes efterhånden, at der er mange folk der prøver på at være som alle andre fordi de er bange for at være anderledes. Det er meget trist fordi vi har alle forskellige værdier der kan gavne meget i hvordan verden vil kunne opfattes, hvordan vi opfatter hinanden og os selv.

Fordomme er en ting der går imod at man giver plads til hinanden, fordi selvom man tror at en bestemt type folk gør dit og dat fordi man ikke ved bedre, så er alle folk forskellige, om de er sorte, hvide, gule, homoseksuelle eller heteroseksuelle eller hvem de er. Jeg har aldrig selv været den store tilhænger af at sætte folk i bås samt at tage afstand til andre fordi de var anderledes. Faktisk mener jeg at vi alle sammen kan lære noget af hinanden, og sagtens have det godt sammen trods vores forskelligheder.

For at supplere med noget lidt fancy, så er jeg derimod også det man kalder for en eksistentialist. Hvis I ikke ved hvad det er, så er det en der blandt andet mener at der altid er et valg samt der altid er en konsekvens til valget. Samtidig er det eneste sikre i livet er døden. Det vil sige at man selv skal vælge hvad man vil i sit liv, samt man skal selv tage konsekvenserne af de valg. Det synes jeg, er en god måde at være sig selv på, fordi man samtidig også er selvstændig og ikke lader sig styre af hvad andre gør og hvad andre forventer af en.

Når jeg er i gang med det med forventninger, så synes jeg ikke man burde tænke særlig meget over hvad andre forventer af en, men kun gøre det man selv forventer af en selv. Det er mit synspunkt fordi, når man lever op til sine egne forventninger istedet for andres, vil man ikke føle sig nedtrykt af at føle man altid skuffer andre. Sagt med andre ord vil ens selvværd kunne være højere, eftersom man føler sig bedre tilpas.

Når det så er sagt kan jeg godt forstå den der hipster-tankegang med at visse ting der er moderne er "mainstream", men jeg synes efterhånden at tankegangen er blevet kørt ud. Det jeg mener er at der er for mange jokes og memes med at man gør nogen eller noget hipster. Misforstå mig ikke, jeg har stadig respekt for at folk der er eller prøver på at være hipster, prøver at skille sig ud, hvilket efter min mening er pointen i individualisme.

Jeg vil takke af og huske at sige I skal huske at være jer selv. Indtil næste gang må I hygge jer. Fortsat gad dag. Mvh. Rasmus.